Undgå madspild med disse 3 tips

By:

I kampen om en grønnere planet er en af de væsentligste ting at undgå madspild. Ved at gøre dette udnytter vi i højere grad de fødevarer, vi har betalt for, og dermed behøver vi ikke at købe lige så meget mad ind hver dag. Som en ekstra bonus er det tilmed nemt at komme ind i vanen med at undgå madspild. Læs med her hvor vi giver dig 3 gode råd, som du kan bruge i kampen mod madspild.

Vakuumposer til opbevaring af madrester

Øverst på listen over ting, du skal gøre for at undgå madspild, er at gemme alle madrester i stedet for at smide dem ud. Vi kan kalde det hovedregel nummer 1. Det er uhensigtsmæssigt at smide mad ud, der ikke er for gammelt, og som stadig kan mætte flere munde. Her er det essentielt at have vakuumposer i køkkenet, der kan opbevare din mad godt og holde helt tæt. I dag kan man få vakuumposer til både kød, fisk og sous vide, så der er ingen undskyldninger.

Udførlig madplan til ugentlig indkøbstur

For at undgå at købe for meget mad, og dermed komme til at smide god mad ud, er det smart at lave en udførlig indkøbsseddel, når du handler. Lav en madplan derhjemmefra og skriv alt det, du skal bruge i løbet af ugen, ned på en seddel. På den måde køber du kun det, du skal bruge, og dermed ikke en masse mad, som kommer til at ende i skraldespanden. Det er både en bæredygtig måde at handle på – og så vil din pengepung og din sparsomme tid i hverdagen komme til at takke dig for det.  

Tilbered den rette mængde mad

I forlængelse af det forrige råd, er det vigtigt, at du kun tilbereder den mad, du og din familie kan spise. Har du gennem en periode erfaret, at der er noget mad, der ofte ikke bliver spist, eller hvor store portioner, som bliver spist, så tag ved lære. På den måde undgår du at skulle gemme for meget mad i fx vakuumposer, som kommer til at fylde i køleskabet. Hvis du har lavet en for stor portion, så køl det hurtigt ned ved at komme det i køleskabet, eller endnu bedre: i fryseren. Så er der mad til senere på måneden eller året.

Posted in: Køkkenudstyr